ØKOLOGISK FESTMAD

“Kvalitet og bæredygtighed”

…er hjørnestene her i Skafferiet og alt hvad vi gør, er med det som grundlag. Hvad enten det drejer sig om det vi indkøber, hvordan vi behandler og serverer det, hvordan vi behandler hinanden, vores fag og verden omkring os – og hvordan vi går til alt det andet, der også hører sig til en professionelt køkken så som madspild, bortskaffelse af affald, rengøringsmidler, emballage m.m.m.
Egentlig er det måske så simpelt, at vi er drevet af at gøre tingene ordentligt!

Økologisk guldmærke

Som det eneste køkken i Favrskov og en af de eneste catering-forretninger i hele Danmark, har Skafferiet Økologisk Guldmærke! Det er en statskontrolleret garanti for, at 90–100 % af de råvarer og drikkevarer vi bruger er økologiske.
Det har vi valgt, fordi vi mener, at det er en god måde at sikre, at der er tænkt over miljøpåvirkning og dyrevelfærd i de varer vi benytter – og samtidig er der ofte en sammenhæng mellem de økologiske varer og en højere kvalitet og dertil færre (eller ingen) sprøjtemidler og tilsætningsstoffer i råvarerne.
Vi samarbejder desuden med flere lokale leverandører for at sikre en kortere transport – og fordi vi derved selv kan være med til at kontrollere kvaliteten af de varer vi får derfra.

Råvarepolitik

Kan en vare ikke skaffes økologisk, vil vi typisk erstatte den med en lignende økologisk vare fremfor at vælge konventionelt.
Når vi serverer fisk og vildt, benytter vi vildtlevende dyr, der er skånsomt fanget.
Dog benytter vi, i begrænset omfang, økologisk opdrættet fisk.

Skal vi også lave mad til dig og dine gæster? Så kontakt os ved at trykke lige herunder – vi glæder os til at høre fra dig!

Mange hilsener,
Jon Ahrensbach og resten af “Skafferne”

ANDRE HAR SAGT OM SKAFFERIET

Vi fik alle sammen fejet benene godt og grundigt væk under os, vi var helt enige om at det var en af det største smags oplevelser vi nogensinde havde prøvet. Inden vi havde set os om var der nærmest gået 5 timer med stille og roligt smage på det hele!

Emil om Hapseriet

Nytårs(luksus)hapserierne var ganske simpelt fremragende: Perfekt afstemte småretter, enormt godt smagende og dertil ganske rigelige.  Farverne, konsistenserne og smagene, som I havde sammensat fra dyr, som har haft et godt liv og grøntsager ‘uden tilsætning’, sikrede i skøn forening et helt aldeles fornemt nytårsmåltid.

Torben om Nytårshapserier

Skafferiet har ramt noget her i Hinnerup – noget der manglede! Vi manglede et sted hvor vi kunne komme ind og købe lækre små retter, glas med hjemmesylt og endda til fair priser.

Karoline - www.lillenordliv.dk

Skafferiet er takeaway på den virkeligt lækre måde! Det er sundt og nærende aftensmad uden for mange dikkedarer og fancy betegnelser. Ærlig mad, der holder, hvad det lover. Til prisen får man virkelig en god oplevelse. Skafferiet er value for money. Alt i alt et virkeligt lækkert alternativ til aftensmaden derhjemme, kvaliteten og håndværket er helt i top hos Skafferiet.

Aarhus Update

Skafferiet fra Hinnerup solgte delikate, økologiske færdigretter. Dem har vi haft lejlighed til at prøve af herhjemme, og de smager virkelig godt og er lige til at varme op. Det er dejligt at have et sted, hvor man lige kan smutte forbi på en travl dag og hente god, veltilberedt og økologisk mad. Vi prøvede blandt andet boller i karry, som I kan se på billedet, og det smagte og kan varmt anbefales.

Anette Harbech Olesen - www.madforlivet.com

VORES NAVN

Skafferiet betyder fadebur eller spisekammer.
Med Skafferiet ville vi gerne skabe et moderne fadebur for folk i Favrskov – et inspirerende sted hvor man nemt kan hente lækker mad af lokale råvarer, til både hverdagen og de særlige lejligheder.