Mad med ukrudt skafferiet festlig lørdag
brød med ukrudt festlig lørdag

BRØD MED UKRUDT

VI HAR BAGT BRØD MED UKRUDT TIL SKOVENS DAG HER I HINNERUP

Kommunens naturvejledere har været på tur og samlet forskelligt grønt i skovene heromkring. Da de spurgte om vi kunne bruge det til noget i køkkenet, forfulgte vi en gammel idé om at bruge urter i bagningen, og det gav et lækkert brød med en anderledes frisk og “grøn” smag. Vi brugte brødene til at lave sandwich med – og udover at give et godt krydderi til smagen, gav det også et flot og visuelt anderledes brød.

Hvis du også vil bage med ukrudt, kan vi anbefale løgkarse og skvalderkål fra skovene heromkring. Hvis du kører lidt længere væk (Riis Skov i Aarhus f.eks.) kan du også finde ramsløg. Det bruger vi hele foråret til både aioli, salater, grønt drys på sammenkogte retter og som crumble med ristede solsikkekerner. Til Skovens Dag blev det til en pesto som vi smurte sandwichen med. Hvis ikke du kender løgkarse, kan du læse om det her.

Da vi skulle bruge løgkarsen og skvalderkålen til bagningen, hakkede vi det fint og æltede det dernæst godt ind i dejen. På den måde blev urterne jævnt fordelt i hele dejen, og smagen kunne trække ind i den våde dej.

Læs mere om Skovens dag i Hinnerup her.

LÆS FLERE AF JONS KØKKENNOTER

SE ALLE KØKKENNOTER