syltede grønne tomater

Skafferiets julelækkerier som takeaway

– hjemmelavet til en nem og velsmagende juletid 

Igen i år har vi lavet en masse gode jule-lækkerier til en nemmere juletid. Vi har bl.a. henkogt den hjemmelavede kirsebærsauce og lavet glögg-ekstrakt på solbær og skønne julekrydderier. Mikkel har kogt en rigtig smove-sauce på fond fra de fritgående gourmet-ænder som vi serverede til Mortens Aften og de syltede grønne tomater og rødbederne, lavet af grønt fra det økologiske gartneri Sommergrønt i Hadsten, er klar til den varme leverspostej og medisterpølsen. Igen i år har vi også lavet vores (næsten legendariske…) rødkål, som er udviklet på en opskrift fra Jons læretid i Hamborg på michelin-restauranten Das Kleine Rote.

Det hele er lavet fra bunden her i Hinnerup og med masser af økologi og lokale råvarer.

Der kan blive udsolgt, så vi anbefaler at I bestiller på forhånd. Butikken er åben indtil den 20. december, hvor vi også har ekstra-ordinært åbent med Hapseriet og aftensmad ud af huset. Det er onsdag og snart jul – og vi fejrer at børnene får juleferie.

LÆS FLERE AF JONS KØKKENNOTER

SE ALLE KØKKENNOTER