BAGEKURSUS

Lær at bage som en professionel hjemme i dit eget køkken. På Skafferiets bagekursus deler vi erfaringer, tips og tricks 

KOMMENDE DATOER:

27. oktober 2018

Vi arbejder med ælteteknik og gluten-struktur, og vi ser på hvordan en god våd dej giver en saftig krumme og brødet lang holdbarhed. Vi bager i støbejerns-gryder, der giver et dejligt og sprødt brød som i en rigtig professionel bageovn. Med udgangspunkt i et groft grundbrød snakker vi om videreudvikling af brødet, hvor mulighederne er næsten uendelige.

Hele dagen tager vi udgangspunkt i praktisk arbejde, og vi bager i almindelige ovne så du kan bruge dine erfaringer hjemme hos dig selv. Vi kombinerer praktisk køkkenarbejde med grundlæggende teoretisk snak. Så får man nemlig erfaret både gennem hænderne og hovedet.

Vi bager 100% økologisk.

Du er velkommen til at tage din egen gryde og digital-vægt med. Skriv det gerne i
tilmeldingen.

PÅ DAGEN FÅR DU
TID, STED & PRIS

TILMELDING

Send en mail til kontakt@skafferiet.dk med angivelse af navn, dato og antal personer.

TIDLIGERE KURSUSDELTAGERE SIGER

“Rigtig hyggeligt kursus, Jon er en god og nærværende underviser, der ikke kører efter manuskript, men tilpasser indholdet til, hvad der efterspørges. Og så var det ret skægt at kurset foregik i en køkkenbutik :-D”

Frederikke, Hinnerup

“Med store forventninger drog hele klinikken på bagekursus en regnfuld lørdag i oktober. HTH køkkener i Silkeborg med Jon i spidsen tog varmt imod os. Under kyndig vejledning  blev vi step for step guidet igennem brødbagningens mange processer. Med en smittende passion for bagekunsten delte Jon ud af gode fif og praktisk demonstration. Alle sanser blev stimuleret; dej mellem fingrene, duften af nybagt brød, synet af smukke velformede brød, tænder der bider sig fast i en sprød skorpe…fra start til slut en inspirerende dag. Dejligt at træde ud af de vante rammer og  sammen lade sig udfordre. Nu arbejder vi videre i egne køkkener…tak for en skøn dag.”

Mette

“Hvis man skal vælge et bagekursus så er det klart skafferiets bagekursus!
Man lærer en masse på sådan en dag. Du når at have fingrene i dejen flere gange, så man får en feeling med nogle af de vigtige teknikker der er ved at lave brød, og så bager du i et rigtigt køkken, med en alm ovn!
(Og frokosten var fantastisk og vi fik eget brød med hjem)”

Cathrine, Randers

“Det var et fedt bagekursus, god stemning i køkkenet og højt humør hele vejen. Først og fremmest har det givet flere naboer og gode venner lyst til at bage. Det kan være svært nok at nå i en travl hverdag. Frisk surdej er en udfordring – men man får jo på bagekursus inspiration til, hvordan det kan passes ind uden at blive en belastning. Hævekurve og høj temperatur i ovnen var en anden inspiration. Men prøv selv! Og smag så dejligt, friskbagt brød. Kan kun anbefales.”

Halfdan, Hinnerup

GOD SMAG I MUNDEN

Supplér fedt, salt og kød med tips, tricks, bælgfrugter og årstidens gode grøntsager

Hvordan får vi dækket et stigende behov for både sund, bæredygtig og økonomisk madlavning – uden at gå på kompromis med den gode smag?

På kurset ser vi bl.a. på hvordan kødet kan suppleres med bælgfrugter, der både giver fantastisk smag og mættende proteiner, og på hvordan groft grønt kan bruges som smagsgiver, jævner og som et friskt indslag i tungere vinterretter.
Vi arbejder med grundsmagene (med særligt fokus på umami), tekstur og konsistens – altsammen med et praktisk og konkret udgangspunkt i hverdagsmaden.

Oplægsholder: Jon Ahrensbach, kok og iværksætter bag Skafferiet

OM OPLÆGSHOLDEREN