Project Description

EFTERÅRETS BUFFET TIL FEST

En dejlig buffet til dit arrangement med de bedste råvarer. Meget er lokalt, endnu mere er økologisk og det hele er nøje udvalgt og nænsomt tilberedt, så du ikke behøver gøre mere end at sætte det frem til dine gæster.

Menuen leveres i perioden 28. september – 15. november 2020

Filet af lys torskefisk med syltede sennepskorn og tørsaltet bacon

Broccoli med citronmayo og ristet solsikke

Steg af dansk øko-okse med kryddersmør, spæde kål fra Sommergrønt og sommerens henkogte stikkelsbær

Smørristede små kartofler med hasselnødde-rasp og rosmarin

Grøn salat med butternut-græskar, syltede hyben, saltristede græskarkerner og syrlig vinaigrette

Friskopgravede og marinerede rødbeder og brud af rygeost med rugkerner og brøndkarse

Vores eget koldhævede og stenovnsbagte hvedebrød

Dip af drænet yoghurt fra Naturmælk med puré af karamelliserede gulerødder og fennikelfrø

Skafferiets ‘tarte tatin’ med syrlige danske efterårsæbler, hjemmelavet butterdej og creme med polynesisk vanille

Pris: 295 kr / kuvert

TILVALGSMULIGHEDER

MELLEMRET

Terrine af Gothenborg-skovkylling, porre og gulerod
Serveret med pære, ristede valnødder og frisk estragon

Pris for mellemret:  55  kr / kuvert

VILDT TIL HOVEDRETTEN

Vil du gerne byde gæsterne på dansk vildt og svampe i anledningen af efteråret, kan du erstatte oksen med eller tilføje en dejlig vildtret:

Braiseret bov af af dansk krondyr med vildtsauce og syltede svampe

I stedet for oksen, tillægspris: 25 kr / kuvert
Som tillæg til menuen: 65 kr / kuvert

NATMAD

Indisk dhal med røde linser, grøntsager, dip af drænet yoghurt, persille og friskbagt brød

Pris:  55  kr / kuvert

Vi tilbyder også flere retter, natmad og hvad I ellers må ønske. Vi kan også hjælpe med anbefaling af vin, foruden musik, servering, blomsterdekoration, leje af service/ telte m.m.m. Tøv ikke med spørgsmål.

Alle priser er pr. kuvert, er inklusiv moms og forudsætter bestilling af minimum 8 kuverter. Men ring til os, hvis I ikke bliver helt så mange, så ser vi om vi kan finde en løsning. Det endelige antal sendes til os senest 10 dage før arrangementet.

Menuen er baseret på sæsonens udbud af råvarer, der især er lokale/ danske og økologiske. Derfor kan der forekomme små ændringer, hvis nogle ting ikke er til at skaffe i en ordentlig kvalitet eller hvis de er udenfor den korte danske øko-sæson.
Det snakker vi naturligvis om inden jeres arrangement.

Maden anrettes som udgangspunkt på fade til buffet eller delemad og kan fås varmet og til at sætte direkte på bordet eller kold og klar til opvarmning hjemme. For friskhedens skyld anbefaler vi det sidste.

Vi sender gerne en kok med til at stå for færdiggørelse af maden. Det koster 600 kr pr. time.
Som udgangspunkt afhentes maden her i Skafferiet, men vi kan også levere den.
Det koster 150 kr i startgebyr og derefter 6 kr pr. km vi kører.

Servicen bedes afleveret rengjort hos senest os i ugen efter arrangementet.
Vi sender gerne en regning til bankoverførsel eller du kan betale med dankort i Kaffebaren. Vi tager ikke imod kontanter ved beløb over 500 kr.