Project Description

FESTMENU UD AF HUSET //
FORSOMMER

Tilbydes i perioden 25. maj – 21. juni 2026
– alle ugens dage og helt ned til 6 personer!

Vælg 3 retter: 395 kr/ kuvert (forret, hovedret og dessert)
Vælg 2 retter: 345 kr/ kuvert (forret + hovedret / hovedret + dessert)

FORRETTER

FORRET 1
Flødelegeret fiskesuppe med blåmuslinger, grønne asparges, surdejscroutoner og friske urter

FORRET 2
Ballotine af dagens friskfangede fladfisk med agurk, radise, ristet rugbrød, cremet yoghurt og frisk dild

FORRET 3
Hvide asparges på flere måder med æggeblommecreme, radiser, ristet rugbrød og forsommerens ukrudt

FORRET 4
Ådal-ørred, røget over hø og serveret med æggeblommecreme og hvide og grønne asparges og forsommerens ukrudt

(tillægspris ved forret 4: 55 kr /  kuvert – kan serveres som mellemret: 95 kr / kuvert)

Alle forretter serveres med:
Koldhævet og stenovnsbagt surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle
°
Aioli med safran

HOVEDRETTER

HOVEDRET 1

Stegt spidskål med smuttede mandler og friskrevet citronskal
°
Grillede forårsløg med dehydreret Fyrtårnsost, timian og ristet surdejsrasp
°
Sæsonens salat og bladkål med nye gulerødder, krydderbagt aubergine, danske ingridærter, frisk mynte, ristet sesam og en dressing med hjemmelavet tahin

HOVEDRET 2

Rullesteg af dansk gris fyldt med persille og rosmarin
°
Grillede forårsløg med dehydreret Fyrtårnsost og citrontimian
°
Sæsonens salat og bladkål med nye gulerødder, krydderbagt aubergine, danske ingridærter, frisk mynte, ristet sesam og en dressing med hjemmelavet tahin

HOVEDRET 3

Mør steg af dansk okse med en rub af confiteret hvidløg og saltsyltet citron
°
Grillede forårsløg med dehydreret Fyrtårnsost og citrontimian
°
Sæsonens salat og bladkål med nye gulerødder, krydderbagt aubergine, danske ingridærter, frisk mynte, ristet sesam og en dressing med hjemmelavet tahin

HOVEDRET 4

Lam fra Varde Ådal med smørstegte nye gulerødder og frisk mynte
°
Stegt spidskål med smuttede mandler og friskrevet citronskal
°
Lys sauce med små tern af skalotteløg og ristet lammetunge

(tillægspris ved hovedret 4: 95 kr / kuvert)

Alle hovedretter serveres med:
Sæsonens friske lokale grøntsager, bagt med urteolie
°
Nye kartofler med smør og løvstikke

DESSERTER

DESSERT 1
Koldskål som creme med Bora Bora-vanille og citron, serveret med karamel, rabarber og havre-crumble

DESSERT 2
Friske jordbær med mandler på flere måder marengs og forsommerens friske blomster og urter

TILVALGSMULIGHEDER

SNACKS
Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 20 kr / kuvert
Puffet flæskesvær af Troldgaarden-gris med hindbærstøv og piment d’espelette – 25 kr / kuvert
Vælg begge snacks: 40 kr / kuvert

MINI-RUGBRØD OG BRUNET SMØR
Friskbagte kuvert-rugbrød og luftigt brunet smør med fermenteret citronskal og branket valle
25 kr / kuvert

BØRNEVENLIG SERVERING
Frikadeller, gnavegrønt og -frugt og pizzasnegl
155 kr / barn
Som børnemenu inkl. en børnevenlig dessert
195 kr / barn

Tilbydes til børn under 12 år.
Alternativt kan børn få samme menu som de voksne – til halv pris for halv størrelse menu (med dessert i fuld størrelse).

EKSTRA KØD TIL HOVEDRETTEN
Vælg grisen eller oksen fra ovenstående som supplement til det valgte kød
Pris: 60 kr / kuvert

SAUCE TIL HOVEDRET 2
Lys skysauce med æblemost fra Felden Abildgaard med syltede sennepskorn
50 kr / kuvert

SAUCE TIL HOVEDRET 3
Lys og cremet sauce på okse-fond og hvidvin med friskhakkede urter
50 kr / kuvert

OST
Ostebræt med 2 gode oste, lækkert hjemmesylt og knækbrød
75 kr / kuvert

NATMAD 1
Dagens gryderet med eller uden kød. Dertil mættende garniture, salat, brød og dip.
105 kr / kuvert

NATMAD 2
Gourmet-hotdog med Slagtergaardens pølse og masser af hjemmelavet tilbehør
125 kr / kuvert for 2 stk. pr. person – tilbydes til minimum 15 kuverter

NATMAD 3
Overdådigt udvalg af danske øko-oste og charcuteri fra Troldgården med surdejsbrød, hjemmesylt og safran-aioli
135 kr / kuvert

Menuen tilbydes ud af huset i perioden 25 . maj – 21. juni 2026
Alle priser er pr. kuvert, inkl. moms, og forudsætter en bestilling på minimum 6 kuverter med samme retter til hele selskabet.
Menuen kan tilpasses vegansk, vegetarisk og relevante allergihensyn – både for enkelte gæster og for hele selskabet.
Menuen følger sæsonens råvarer, som så vidt muligt er lokale, danske og økologiske. Mindre justeringer kan forekomme, hvis enkelte råvarer ikke kan skaffes i tilfredsstillende kvalitet. Ved væsentlige ændringer aftales dette forud.
Maden anrettes på pænt service som delemad til bordene eller buffet; rabarber-desserten er dog portionsanrettet.
Hele menuen kan også portionsanrettes. Dette forudsætter, at én eller flere kokke følger med, afhængigt af menu og antal gæster.
Vi kan efter aftale sende én eller flere kokke med til opvarmning og anretning.
Pris: 695 kr. pr. time pr. kok, beregnet fra afgang fra Skafferiet og til retur.
Af hensyn til friskhed anbefaler vi, at hovedretten varmes af jer, hvis der ikke medfølger kok.
Ønskes opvarmning hos os, kan dette ske inden afhentning eller levering mod en engangspris på 150 kr.
Maden afhentes som udgangspunkt hos os i Skafferiet, medmindre der medfølger kok.
Ønskes levering, faktureres 100 kr. i startgebyr samt 6 kr. pr. kørt kilometer.
Rengjort service afleveres hos os senest i ugen efter arrangementet.
Alternativt kan afhentning aftales på samme vilkår som levering.
Afleveres servicen ikke rengjort, faktureres pr. påbegyndt opvaskertime à 395 kr.
Det endelige antal kuverter skal oplyses senest 10 dage før arrangementet, da råvarer herefter bestilles, og forberedelser påbegyndes.
Et oplyst cirka-antal betragtes som endeligt, medmindre vi modtager rettelser inden for denne frist.
Ligeledes lægges det højeste antal i et oplyst interval (fx 10–20 personer) til grund for indkøb, forberedelse og fakturering, såfremt vi ikke modtager et endeligt antal inden fristen.
Afbud senere end 10 dage før arrangementet faktureres med 50 %.
Ved afbud eller aflysning inden for 5 dage faktureres 100 %.
Faktura fremsendes efter arrangementet til betaling via bankoverførsel.
Vi modtager som udgangspunkt ikke kort eller kontanter.
Der tages forbehold for trykfejl, mindre ændringer samt råvarer, der ikke kan fremskaffes.