Project Description

ØKOLOGISK FESTMENU I SLØJFEN // JULEN 2023

HOLD DIN FEST I NOVEMBER ELLER DECEMBER HOS OS I SLØJFEN OG FÅ EN LÆKKER OG VELTILBEREDT JULEMENU MED ET TWIST PÅ JULENS GODE TRADITIONER!

Skafferiets julemenu er et nyfortolket bud på gode klassiske retter. Vi har lavet den med stor kærlighed til årstiden og videreudvikler traditionen med nye og spændende sammensætninger af velsmagende oplevelser – med friskt, sprødt, sødt og surt i en skøn, julet sammenhæng. Og som altid er der masser af økologi og friske, lokale råvarer.

Tilbydes til minimum 20 personer fra 20. november 2023.

Vælg forret, hovedret og dessert, kuvertpris:
475 kr (weekender og aftener)
380 kr (i dagtimer på hverdage)*

FORRETTER

FORRET 1
Flødelegeret fiskesuppe med Ådal-ørred, æbler, pastinakker og surdejscroutoner

FORRET 2
Bæredygtigt fanget torskefilet med friskopgravede rødbeder, ristet rugbrøds-crumble, drænet yoghurt fra Naturmælk og dild

FORRET 3
Hø-røget andebryst med julesalat, appelsin, estragon og creme på æggeblommer
(tillægspris ved forret 3: 45 kr /  kuvert – kan serveres som mellemret: 115 kr / kuvert)

Alle forretter serveres med friskbagt surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle og mayonnaise med friskhakkede krydderurter og piment d’espelette

HOVEDRETTER

HOVEDRET 1
Steg af gris fra Troldgården i en glace på sennep og æblejuice og rosa peber
Rødkål fra Sommergrønt, deluxe-syltet med bl.a. tørrede figner og portvin
Vintersalater og friske bladkål med syltede hyben, bagt græskar, ristede græskarkerner og en cremet dressing

HOVEDRET 2
Rosastegt og grillet dansk okse i en marinade af confiteret hvidløg og rosmarin
Bagte løg og jordskokker med ristede hasselnødder og fermenteret bergamotte
Stegte gulerødder i mild sennepsvinaigrette toppet med grønne urter

HOVEDRET 3
Vildskudt krondyr fra Klosterheden med grillede flowersprouts og råsyltede tyttebær
Saltbagt selleri med stegte og syltede svampe
Vildtsauce med hårdtstegt krondyrhjerte, friske urter og finthakkede skalotteløg
(tillægspris ved hovedret 3: 75 kr / kuvert)

Alle hovedretter serveres med ovnristede små kartofler med timian og flagesalt

DESSERTER

DESSERT 1
Skafferiets jule-klassiker: Perlerug-alamande med sensommerens henkogte blommer og knas med karamelliseret hvid chokolade

DESSERT 2
Gran-panna cotta med dehydrerede kirsebær, tørret kage med mørk chokolade og saltet karamel

TILVALGSMULIGHEDER

SNACKS
Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 20 kr / kuvert

Små tærter af hjemmelavet butterdej med løgkompot og frisk-høvlet 20 måneders parmesan – 30 kr / kuvert

Vælg begge snacks: 45 kr / kuvert

MINI-RUGBRØD OG SMØR
Friskbagte kuvert-rugbrød og luftigt brunet smør med citrusskal og branket valle
25 kr / kuvert

JULE-SILD
Marinerede og stegte sild med rødløg, sennep og syltet gulerod
Pris: 40 kr / kuvert

AND
Terrine af confiteret andelår med fennikelsalat, vinaigrette og saltede valnødder
Pris: 55 kr / kuvert

SAUCE TIL HOVEDRET 1 OG 2
Rødvinssauce på en god okse-fond med kapers og urter
45 kr / kuvert

OST
Ostebræt med 2 gode oste, lækkert hjemmesylt og knækbrød
75 kr / kuvert

NATMAD 1
Indisk dhal og ‘raita’ af drænet yoghurt og mynte med surdejsbrød, frisk lime og koriander
Pris: 95 kr / kuvert

NATMAD 2
Overdådigt udvalg af danske øko-oste og charcuteri fra Troldgården med surdejsbrød, hjemmesylt og safran-aioli
115 kr / kuvert

Tilbydes i vores lokaler i Sløjfen til min. 20 personer fra 20. nov. til 23. dec. 2023.

Menuen kan laves både vegansk og vegetarisk og med allergi-hensyn. Både til enkelte gæster eller til hele selskabet.

Prisen dækker lokale, opdækning, menu og anretning, isvand, servering, opvask og efterfølgende rengøring. Dertil kommer eventuelle tilvalg, kaffe/ te samt resterende drikkevarer, som afregnes efter forbrug. 

Menuen er baseret på sæsonens udbud af råvarer, der især er lokale/ danske og økologiske. Derfor kan der forekomme små ændringer, hvis nogle ting ikke er til at skaffe i en ordentlig kvalitet. Det snakker vi naturligvis om inden jeres arrangement.

Maden kan tallerkenanrettes eller anrettes som delemad til at sende rundt ved bordet eller til at stille på buffet.

Vi vil gerne bede om det endelige antal kuverter senest 10 dage før arrangementet, da vi i første omgang skal bestille varer hjem og derefter begynde at forberede. Afbud herefter vil derfor blive faktureret 50% af beløbet – ved afbud eller aflysning indenfor 5 dage, faktureres 100% af beløbet.

Vi sender en regning til bankoverførsel efter arrangementet. Vi modtager helst ikke kort eller kontanter.

Med mindre andet er aftalt, er arrangementet berammet til at vare maksimalt 7 timer fra gæsternes ankomst. 

Der tages forbehold for fejl, ændringer og varer vi ikke kan få eller som er udgået.

* Rabatprisen er gældende til frokost på alle hverdage og indtil senest kl. 16. Samme rabatsats (20%) gives på de andre priser på tilvalg og opgraderinger i menuen her, dog ikke på drikkevarer.