Project Description

DET STORE JULEBORD

LÆKKER OG VELTILBEREDT JULEFROKOST SOM TWISTER DET TRADITIONELLE JULEBORD

Skafferiets julebuffet er et nyfortolket bud på gode klassiske retter. Vi har lavet den med stor kærlighed til årstiden og videreudvikler traditionen med nye og spændende sammensætninger af velsmagende oplevelser – med friskt, sprødt, sødt og surt i en skøn, julet sammenhæng. Og som altid er der masser af økologi og friske, lokale råvarer.

Husk at bestille din julemad i god tid – vi laver et begrænset antal kuverter.

Tilbydes fra 16. november 2020.

P.g.a. de seneste Corona-restriktioner, har vi valgt at tilbyde vores julemenu fra helt ned til 4 personer!

JULEMENU 2020

Bagt kuller med valnødde- og bacon-crumble, dild, drænet yoghurt fra Naturmælk og rødbede

Saltbagt selleri med syltede svampe, sprøde karl johan-flager og brøndkarse

Culotte af økologisk gris glaseret i æble og sennep og drysset med sprøde svær og timian

Rødkål fra Sommergrønt, deluxe-syltet med bl.a. tørrede figner og rødvin

Bagte jordskokker med hasselnødder og citron

Ristede små kartofler med citrontimian og havsalt

Salat med radicchio, bladkål, syltede hyben, bagt græskar, ristede græskarkerner og vinaigrette på hyben og havtorn

Koldhævet og stenovnsbagt hvedebrød

Mayonnaise med friskhakkede krydderurter og piment d’espelete

Skafferiets jule-nyklassiker: Perlerug-alamande med sommerens henkogte solbær
samt knas på karamelliseret hvid chokolade og mandler

Pris: 275 kr / kuvert

TILVALGSMULIGHEDER

Ristede nødder i ras el hanout
Chips af dehydreret grønkål drysset med tyttebær- og karljohan-støv

Pris for snack: 20  kr / kuvert

Friskbagte rugbrødsmuffins og hjemmekærnet smør af syrnet Thise-fløde med saltkrystaller

Pris: 20  kr / kuvert

Stegte sild med sennep, syltet gulerod og sennepskorn

Pris: 30  kr / kuvert

Terrine af confiteret and fra Gothenborg med æblegelé og surt

Pris: 40  kr / kuvert

Røget bryst af Gothenborg-and med salat på appelsin og fennikel

Pris: 45  kr / kuvert

3 gode danske oste med knækbrød og julet marmelade

Pris: 40  kr / kuvert

Vi tilbyder også flere retter, natmad og hvad I ellers må ønske. Vi kan også hjælpe med anbefaling af vin, foruden musik, servering, blomsterdekoration, leje af service/ telte m.m.m. Tøv ikke med spørgsmål.

Alle priser er pr. kuvert, er inklusiv moms og forudsætter bestilling af minimum 4 kuverter. 

Menuen er baseret på sæsonens udbud af råvarer, der især er lokale/ danske og økologiske. Derfor kan der forekomme små ændringer, hvis nogle ting ikke er til at skaffe i en ordentlig kvalitet eller hvis de er udenfor den korte danske øko-sæson.
Det snakker vi naturligvis om inden jeres arrangement.

Maden anrettes som udgangspunkt på fade til buffet eller delemad og kan fås varmet og til at sætte direkte på bordet eller kold og klar til opvarmning hjemme. For friskhedens skyld anbefaler vi det sidste.

Vi sender gerne en kok med til at stå for færdiggørelse af maden. Det koster 600 kr pr. time.
Som udgangspunkt afhentes maden her i Skafferiet, men vi kan også levere den.
Det koster 150 kr i startgebyr og derefter 6 kr pr. km vi kører.

Den rene service bedes afleveret hos os senest i ugen efter arrangementet.
Det endelige antal kuverter mailes til os senest 10 dage før arrangementet, da vi i første omgang skal bestille varer hjem og derefter begynde at forberede. Afbud herefter vil derfor blive faktureret 50% af beløbet – afbud indenfor 5 dage faktureres 100% af beløbet.
Vi sender gerne en regning til bankoverførsel eller du kan betale med dankort i Kaffebaren. Vi tager ikke imod kontanter ved beløb over 500 kr.