Project Description

JULEHAPSERE UD AF HUSET 2025

En dejlig julemenu med hapsere til dig og dine gæster.
Som altid hos os, er fokus på det grønne – men du får også både fisk, kød og en lækker dessert på dit kolde julebord.

Pris pr. person: 295 kr

Tilbydes i perioden 17. november – 23. december 2025
– alle ugens dage og helt ned til 6 personer!

Som noget nyt, tilbyder vi nu vin-menuer sammen med festmaden ud af huset. Du kan se dem herunder eller kigge ind til os i Spisestuen og se vores Bottleshop med mange flere spændende vine!

JULEHAPSERE

Saltbagt selleri vendt i hakkede urter og serveret med svampecreme og syltede svampe

Skalotteløg bagt i hjemmelavet eddike og serveret med citrontimian og sprød boghvede fra Enghaven

Bagte jordskokker med ristede hasselnødder og fermenteret bergamotte

Sild marineret med enebær og fennikelskærme og serveret med rødløg, letsyltet græskar, kapers og urtemayo

Bagt torskefisk med gule beder, ristet rugbrødscrumble, drænet yoghurt og karse

Rillette af dansk gris med lynmarineret rødkål, tranebær og æbler fra Felden Abildgaard

Vintersalater og frisk bladkål med ingrid-ærter, klementiner, regnbuegulerødder, granatæble, saltristede solsikkekerner og cremet dressing

Koldhævet og stenovnsbagt surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle

Kuvert-rugbrød med malt og chiafrø

Det gode smør fra Thise

Dip af rødbede og tyttebær tilsmagt med varme krydderier

Perlerug-alamande med sensommerens henkogte blommer og knas af tørret kage

TILVALG

Tilvalgsmuligheder til menuen:

SNACKS
Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 15 kr / kuvert
Puffet flæskesvær af Troldgaarden-gris med hindbærstøv og piment d’espelette – 25 kr / kuvert

Vælg begge snacks: 35 kr / kuvert

BØRNEVENLIG SERVERING
Frikadeller, gnavegrønt og -frugt og pizzasnegl
155 kr / barn

Tilbydes til børn under 12 år.
Alternativt kan børnene også få samme menu som de voksne – til halv pris for halv størrelse menu.

STEGTE SILD
Stegte sild med rødløg, sennep og syltet gulerod
Pris: 40 kr / kuvert

AND
Terrine af confiteret andelår med fennikelsalat, vinaigrette og saltede valnødder
Pris: 55 kr / kuvert

OST
Osteanretning på fællesfade med 2 slags ost og hjemmesylt
55 kr / kuvert

NATMAD 1
Dagens gryderet med eller uden kød. Dertil mættende garniture, salat, brød og dip.
95 kr ud af huset

NATMAD 2
Gourmet-hotdog med Slagtergaardens pølse og masser af hjemmelavet tilbehør
115 kr ud af huset (2 stk. pr. gæst)

VINMENU 1

Hvidvin:
Pinot Grigio Anna, Delle Venezie, Italien 2022
(125 kr /flaske)

Rødvin:
Selección Especial, Piquito, Jumilla, Spanien 2020
(115 kr /flaske)

Vinmenu-pris for 2 flasker (hvidvin og rødvin):
200 kr (spar 40 kr)

VINMENU 2

Bobler:
Cava Cuvée Prestige Brut, Bella Mistala, Requena, Spanien
(125 kr /flaske)

Hvidvin:
Grillo DOC Sicilia, Cantine Amato, Italien 2022
(165 kr /flaske)

Rødvin:
Amplitude, Yvann & Co, Minervois, Frankrig 2020
(160 kr /flaske)

Vinmenu-pris for 3 flasker (bobler, hvidvin, rødvin):
400 kr (spar 50 kr)

Vinene i vinmenuerne sælges også enkeltvis og i vores Bottleshop har vi også mange andre spændende vine i forskellige prisklasser.
Vi tager gerne uåbnede flasker retur, hvis de er i en stand, så de kan videresælges. 

Julehapserne tilbydes ud af huset i perioden 17. november – 23. december 2025

Alle priser er pr. kuvert, er inklusiv moms og forudsætter bestilling af minimum 6 kuverter. Men ring til os, hvis I ikke bliver helt så mange, så ser vi om vi kan finde en løsning.

Menuen kan laves både vegansk og vegetarisk og med allergi-hensyn. Både til enkelte gæster eller til hele selskabet.

Menuen er baseret på sæsonens udbud af råvarer, der især er lokale/ danske og økologiske. Derfor kan der forekomme små ændringer, hvis nogle ting ikke er til at skaffe i en ordentlig kvalitet. Det snakker vi naturligvis om inden jeres arrangement.

Vi sender gerne en eller flere kokke med til anretning af maden mm. Pris herfor er for hver kok 695 kr / time fra vi kører fra Skafferiet og indtil vi er retur igen. 

Maden anrettes på pænt service som delemad til at sende rundt ved bordet eller til at stille på buffet.

Maden afhentes som udgangspunkt hos os i Skafferiet, såfremt vi ikke har en kok med hos jer. Ønskes levering, koster dette 100 kr i startgebyr og derefter 6 kr pr. km vi kører. 

Den rene service bedes afleveret hos os senest i ugen efter arrangementet eller vi kan aftale afhentning ud fra samme forudsætninger som leveringen.

Vi vil gerne bede om det endelige antal kuverter senest 10 dage før arrangementet, da vi i første omgang skal bestille varer hjem og derefter begynde at forberede. Afbud herefter vil derfor blive faktureret 50% af beløbet – ved afbud eller aflysning indenfor 5 dage, faktureres 100% af beløbet.

Vi sender en regning til bankoverførsel efter arrangementet. Vi modtager helst ikke kort eller kontanter.

Der tages forbehold for fejl, ændringer og varer vi ikke kan få eller som er udgået.