Project Description

FESTMENU UD AF HUSET //
DET STORE ØKOLOGISKE JULEBORD

Skafferiets julemenu er et nyfortolket bud på gode klassiske retter. Vi har lavet den med stor kærlighed til årstiden og videreudvikler traditionen med nye og spændende sammensætninger af velsmagende oplevelser – med friskt, sprødt, sødt og surt i en skøn, julet sammenhæng. Og som altid er der masser af økologi og friske, lokale råvarer.
Husk at bestille din julemad i god tid – vi laver et begrænset antal kuverter.

Tilbydes til minimum 6 personer fra 20. november 2023

Vælg 2 retter: 295 kr/ kuvert (forret + hovedret / hovedret + dessert)
Vælg 3 retter: 355 kr/ kuvert (forret, hovedret og dessert)

FORRETTER

FORRET 1
Flødelegeret fiskesuppe med Ådal-ørred, æbler, pastinakker og surdejscroutoner

FORRET 2
Bæredygtigt fanget torskefilet med friskopgravede rødbeder, ristet rugbrøds-crumble, drænet yoghurt fra Naturmælk og dild

FORRET 3
Hø-røget andebryst med julesalat, appelsin, estragon og creme på æggeblommer
(tillægspris ved forret 3: 45 kr /  kuvert – kan serveres som mellemret: 95 kr / kuvert)

Alle forretter serveres med friskbagt surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle og mayonnaise med friskhakkede krydderurter og piment d’espelette

HOVEDRETTER

HOVEDRET 1
Steg af gris fra Troldgården i en glace på sennep og æblejuice og rosa peber
Rødkål fra Sommergrønt, deluxe-syltet med bl.a. tørrede figner og portvin
Vintersalater og friske bladkål med syltede hyben, bagt græskar, ristede græskarkerner og en cremet dressing

HOVEDRET 2
Rosastegt og grillet dansk okse i en marinade af confiteret hvidløg og rosmarin
Bagte løg og jordskokker med ristede hasselnødder og fermenteret bergamotte
Stegte gulerødder i mild sennepsvinaigrette toppet med grønne urter

HOVEDRET 3
Vildskudt krondyr fra Klosterheden med grillede flowersprouts og råsyltede tyttebær
Saltbagt selleri med stegte og syltede svampe
Vildtsauce med hårdtstegt krondyrhjerte, friske urter og finthakkede skalotteløg
(tillægspris ved hovedret 3: 75 kr / kuvert)

Alle hovedretter serveres med ovnristede små kartofler med timian og flagesalt

DESSERTER

DESSERT 1
Skafferiets jule-klassiker: Perlerug-alamande med sensommerens henkogte blommer og knas med karamelliseret hvid chokolade

DESSERT 2
Gran-panna cotta med dehydrerede kirsebær, tørret kage med mørk chokolade og saltet karamel

TILVALGSMULIGHEDER

SNACKS
Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 20 kr / kuvert

Små tærter af hjemmelavet butterdej med løgkompot og frisk-høvlet 20 måneders parmesan – 30 kr / kuvert

Vælg begge snacks: 45 kr / kuvert

MINI-RUGBRØD OG SMØR
Friskbagte kuvert-rugbrød og luftigt brunet smør med citrusskal og branket valle
25 kr / kuvert

JULE-SILD
Marinerede og stegte sild med rødløg, sennep og syltet gulerod
Pris: 40 kr / kuvert

AND
Terrine af confiteret andelår med fennikelsalat, vinaigrette og saltede valnødder
Pris: 55 kr / kuvert

SAUCE TIL HOVEDRET 1 OG 2
Rødvinssauce på en god okse-fond med kapers og urter
45 kr / kuvert

OST
Ostebræt med 2 gode oste, lækkert hjemmesylt og knækbrød
75 kr / kuvert

NATMAD 1
Indisk dhal og ‘raita’ af drænet yoghurt og mynte med surdejsbrød, frisk lime og koriander
Pris: 85 kr / kuvert

NATMAD 2
Overdådigt udvalg af danske øko-oste og charcuteri fra Troldgården med surdejsbrød, hjemmesylt og safran-aioli
105 kr / kuvert

Menuen tilbydes ud af huset i perioden 20. november til 23. december 2023

Alle priser er pr. kuvert, er inklusiv moms og forudsætter bestilling af minimum 6 kuverter. Men ring til os, hvis I ikke bliver helt så mange, så ser vi om vi kan finde en løsning.

Menuen kan laves både vegansk og vegetarisk og med allergi-hensyn. Både til enkelte gæster eller til hele selskabet.

Menuen er baseret på sæsonens udbud af råvarer, der især er lokale/ danske og økologiske. Derfor kan der forekomme små ændringer, hvis nogle ting ikke er til at skaffe i en ordentlig kvalitet. Det snakker vi naturligvis om inden jeres arrangement.

Vi sender gerne en eller flere kokke med til opvarmning og anretning af maden mm. Pris herfor er for hver kok 665 kr / time fra vi kører fra Skafferiet og indtil vi er retur igen. 

Maden anrettes på pænt service som delemad til at sende rundt ved bordet eller til at stille på buffet, desserten dog i portionsglas. Hele menuen kan desuden tallerkenanrettes, hvis dette ønskes. Det forudsætter at vi har en eller flere kokke med, alt efter menu og antal gæster.

For friskhedens skyld, anbefaler vi at I selv varmer hovedretten, såfremt vi ikke har en kok med hos jer. Hvis det ønskes, kan vi dog godt varme den for jer inden afhentning eller levering.

Maden afhentes som udgangspunkt hos os i Skafferiet, såfremt vi ikke har en kok med hos jer. Ønskes levering, koster dette 100 kr i startgebyr og derefter 6 kr pr. km vi kører. 

Den rene service bedes afleveret hos os senest i ugen efter arrangementet eller vi kan aftale afhentning ud fra samme forudsætninger som leveringen.

Vi vil gerne bede om det endelige antal kuverter senest 10 dage før arrangementet, da vi i første omgang skal bestille varer hjem og derefter begynde at forberede. Afbud herefter vil derfor blive faktureret 50% af beløbet – ved afbud eller aflysning indenfor 5 dage, faktureres 100% af beløbet.

Vi sender en regning til bankoverførsel efter arrangementet. Vi modtager helst ikke kort eller kontanter.

Der tages forbehold for fejl, ændringer og varer vi ikke kan få eller som er udgået.