Project Description

SOMMERENS GOURMET-MENU

Det bedste af det bedste fra vores dygtige kokke til dig og dine gæster. 
Meget er lokalt, endnu mere er økologisk og det hele er nøje udvalgt og nænsomt tilberedt, så I får en helt særlig oplevelse.

Vælg forret, hovedret og dessert: 455 kr/ kuvert

FORRETTER

Forret 1

Letsaltet makrel med kold consommé-suppe af tomat, friskplukkede tomater, basilikum og hvede-croutons

Forret 2

Rødtunge med dild-marineret agurk, creme på rygeost, radiser og ristet rugbrød

Forret 3

Skovkylling fra Gothenborg; letpocheret bryst og sprødstegt skind, med fermenteret rabarber, forårsløg, æggeblomme og frisk estragon
(tillægspris ved valg af forret 3: 30 kr / kuvert) 

Alle forretter serveres med friskbagte hvedebrød og små kuvert-rugbrød fra vores eget surdejsbageri, lavet af mel fra Kornby Mølle, samt luftigt brunet smør med citronskal og branket valle

HOVEDRETTER

Hovedret 1 

Helstegt porchetta-rullesteg af dansk gris fyldt med masser af urter
Grillet spidskål med ramsløg og store græske Mani-kapers i olivenolie
Lys og cremet sauce med hvidvin

Hovedret 2 

Langtidsstegt og grillet dansk oksesteg med confiteret hvidløg og rosmarin
Nye små rødbeder og spæde kål
Okse-skysauce med grønne løgtoppe

Hovedret 3 

Filet af dansk okse med broccoli og hasselnødder
Små top-gulerødder og syltede gulerodsbånd
Ægte sauce a la ‘blanquette’ med rød surkløver
(tillægspris ved valg af hovedret 3: 65 kr / kuvert) 

Alle hovedretter serveres med ærter a la ‘francaice’ af ærter med stegt hjertesalat, hjemmerøget svinebryst og urtesmør samt nye kartofler med frisk løvstikke

Brød og smør fortsætter under hovedretten

DESSERTER

Dessert 1 

Parfait-is af creme fraiche og citron med rabarber som kompot og råsyltede, små kys og blomster og urter fra gårdhaven

Dessert 2 

Friske jordbær med creme a la koldskål, Lars’ nyslyngede honning, hybenroser og brud af mazarin bagt med hjemmelavet “fuldkorns”-marcipan

TILVALGSMULIGHEDER

Snacks til velkomstdrink

Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 20 kr

Små tærter af hjemmelavet butterdej med sur-sød løgkompot og friskhøvlet 20 måneders parmesan – 30 kr

Vælg begge snacks: 40 kr / kuvert
Natmad 1

Asiatisk-inspireret sommer-suppe med svampe, sprøde grøntsager og nudler. Dertil miso-mayo, friske krydderurter og surdejsbrød

Pris: 75 kr kuvert
Natmad 2

Overdådigt udvalg af danske oste og charcuteri fra Troldgården med surdejsbrød, hjemmesylt og dips

Pris: 110 kr kuvert

Menuen tilbydes i perioden 12. juni til 30. juli 2023.

Vi tilbyder også flere retter og hvad I ellers må ønske. Vi kan også hjælpe med anbefaling af vin, foruden musik, servering, blomsterdekoration, leje af service/ telte m.m.m. Tøv ikke med spørgsmål.

Alle priser er pr. kuvert, er inklusiv moms og forudsætter bestilling af minimum 15 kuverter. Men ring til os, hvis I ikke bliver helt så mange, så ser vi om vi kan finde en løsning. Det endelige antal sendes til os senest 10 dage før arrangementet.

Menuen er baseret på sæsonens udbud af råvarer, der især er lokale/ danske og økologiske. Derfor kan der forekomme små ændringer, hvis nogle ting ikke er til at skaffe i en ordentlig kvalitet eller hvis de er udenfor den korte danske øko-sæson.
Det snakker vi naturligvis om inden jeres arrangement.

Maden anrettes som udgangspunkt på fade til buffet eller delemad (desserten dog portionsanrettet) og kan fås varmet og til at sætte direkte på bordet eller kold og klar til opvarmning hjemme. For friskhedens skyld anbefaler vi det sidste.
Vi sender gerne kokke med til at tallerkenanrette, varme, servere og evt. præsentere maden. Pris pr. kok: 665 kr pr. påbegyndt time.

Som udgangspunkt afhentes maden her i Skafferiet, men vi kan også levere den.
Det koster 195 kr i startgebyr og derefter 8 kr pr. km vi kører.

Servicen bedes afleveret rengjort hos os senest i ugen efter arrangementet.
Ang. afregning, sender vi en regning til bankoverførsel efter arrangementet.