Brænderiet Enghaven Gin
Tonic Absurt Skafferiet

Nytårets velkomst-drink – smag på lokalt samarbejde

Det glæder os at kunne løfte sløret for et spændende nytårssamarbejde mellem Absurt, Skafferiet og Brænderiet Enghaven

Vi er gået sammen med Absurt og Brænderiet Enghaven om at producere en unik nytårsdrink i mini-flasker, der er lige til at tage med hjem og blande op til nytårsfesten derhjemme. Et sæt indeholder tre små flasker med 5 ml gin, 4 ml tonic-essens og 25 cl Naturfrisk danskvand – og i alt giver sættet to gode drinks til at starte en festlig aften. Nytårsdrinken produceres eksklusivt til Skafferiets nytårsmenu, hvor man i år kan få leveret middagen med 16 til 22 små hapse-retter med bl.a., kuller, kammusling og kalvefilet i både Favrskov og Aarhus.

Den lokalt producerede nytårsdrink består af en tonic som er lavet særligt til Enghavens gin, og som indeholder flere af ginens botanicals for en nøje afstemt smagsoplevelse. Smagen er udsøgt med noter af havtorn, pomerans, gran, enebær, anis og en god bitterhed fra ensian og birkebark. Gin’en fra det prisbelønnede brænderi er en special edition, der kun fåes i begrænset antal, og mini-flasken er lavet særligt til nytårsdrinken og samarbejdet med Skafferiet og Absurt.

Absurt er en lille ny producent af tonic fra Hinnerup. Det er dog ikke en tonic, som man umiddelbart kender den. Absurt udfordrer den gængse tonic ved blandt andet at undlade kinin, men i stedet trække bitterheden frem på nordiske urter og rødder. Ikke mindst er det en tonic, som kan nydes både med og uden alkohol.

Læs mere på www.absurt.dk

Brænderiet Enghaven er et familie-drevet brænderi beliggende på slægtsgården Enghaven ved Mellerup udenfor Randers. Gården forsyner brænderiet med råvarer til produktionen af flere typer af spiritus. På Brænderiet Enghaven laves bl.a. Whisky, rom, vodka, snaps – og altså lige nu også gin. Produktionen følger årstiderne. Flere af deres produkter har vunder internationale priser.

Skafferiet er en lille mad- og catering-butik i Hinnerup. Med omtanke for dig og din hverdag, familien, gæster og fester bruger vi årstidens lokale- og økologiske råvarer, når vi tager os god tid til at lave lækker og velsmagende mad.

Se hele nytårsmenuen her.

LÆS FLERE AF JONS KØKKENNOTER

SE ALLE KØKKENNOTER