Sankt Hans

Nyd årets lyseste aften med lækre hapsere eller en gourmet-oplevelse på grillen

Der er lagt på bålet til en hyggelig og velsmagende Sankt Hans

Igen i år har vi lavet to spændende menuer, så du kan fejre en nem gourmet-aften, uden at skulle stå i køkkenet. Maden kan serveres både med og uden brug af grill, og du kan bestille til to personer eller hele selskabet. Husk dog at bestille på forhånd- senest dagen før kl 15. Bestil ved at sende en mail til kontakt@skafferiet.dk Maden afhentes i Skafferiet lørdag den 23. mellem kl 12 og 14.

1. Sankt Hans for feinschmeckere -med delikate hapsere

Hapserne er frisklavede og smukke – og lige klar til at blive sat på bordet. Til Sankt Hans laver vi en smuk anretning til to personer i en træbakke, der udgør et velsmagende sommermåltid, som let kan tages med til bålfest. Maden kan også spises som forret eller delikat “natmad”. Hapserne er varierede med kød, fisk, grønt og masser af lækkerhed – ligesom du kender det fra almindelige fredage i Hapseriet. Som tilbehør er der stenovnsbagt brød og vores gode aioli.

Til to personer koster anretningen 275 kr.

2. Weekendfri som gourmet-oplevelse på grill

En hel nat i vandbad – det er hvad den økologiske okse fra Kannegaard kan se frem til, når vi nænsomt tilbereder kødet i sous vide ved 60 grader. Tilberedningen  giver det lækreste-, møre og saftige kød, og det eneste du skal gøre er at varme det færdigtilberedte kød på grillen – så har du til en velsmagende aften under åben himmel. Som tilbehør laver vi nye kartofler og friskt sommergrønt, der kan varmes let på grillen eller nydes koldt.

Til to personer koster gourmet-grill med økologisk okse fra Kannegaard, nye kartofler og friskt sommergrønt 295 kr.

Læs mere om Kannegaard og deres økologiske landbrug ved Hadsten her

LÆS FLERE AF JONS KØKKENNOTER

SE ALLE KØKKENNOTER