Project Description
ØKOLOGISK BRUNCH TIL FEST I HUSET
Invitér dine gæster på økologisk brunch i Spisestuen – vores lyse og hyggelige lokaler med udsigt til Lilleåen i Hadsten.
Skal du holde en tidlig fest eller et formiddagsarrangement, kan du give dine gæster en afslappet og sanselig oplevelse med vores brunchmenu i huset. Som alt, hvad vi laver, er brunchen hjemmelavet fra bunden og baseret på vores eget take på det klassiske: velkendte brunch-elementer kombineret med vores grønne hapse-serveringer.
Brunchmenuen serveres som “surprise-menu”, hvor køkkenet sammensætter udvalget på dagen inden for denne menus rammer. Menuen kan eksempelvis indeholde yoghurt med granola, frisk frugt, ost og æg, spændende grøntretter, fisk, kød, hjemmebagt surdejsbrød samt noget sødt til at runde af med.
Der tages naturligvis hensyn til vegetariske, veganske og relevante allergihensyn efter aftale.
Menuen byder på:
- Drænet yoghurt med surdejsgranola
- Frugtfad med frisk og tørret frugt
- En ret med æg
- 2 grøntretter
- Fiskeret
- 2 typer charcuteri
- 2 oste og hjemmesylt
- Koldhævede og stenovnsbagte surdejsboller
- Mini-rugbrød med malt og chia
- Smør
- 2 dips
- Hasselnødde- og chokoladecreme
- Skærekage
– i alt 17 elementer
Pris pr. kuvert:
415 kr. i weekender
332 kr på hverdage*
Menuen er en “surprise”-menu sammensat ud fra ovenstående oplæg, og vi tager naturligvis hensyn til allergier og særlige ønsker.
UDVALGTE DRIKKEVARER OG TILVALG TIL MENUEN
- HUSETS VELKOMSTDRINK ELLER BOBLER
– Med eller uden alkohol – 75 kr / glas - MOST OG JUICE
Æblemost fra Felden Abildgaard og diverse juicer fra Voelkel
85 kr / flaske med 0,75 l. - KAFFE OG TE
Ad libitum kaffe fra Madsens Mokka og Bradley’s teer
48 kr / person i de første 2 timer – derefter 10 kr / time / person - SNACKS TIL VELKOMST
De enkle snacks:
– Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 15 kr / kuvert
– Puffet flæskesvær af Troldgaarden-gris med hindbærstøv og piment d’espelette – 25 kr / kuvert
Vælg begge de enkle snacks: 35 kr / kuvert
De overdådige snacks:
– Husets 3 overdådige snacks; dagens spændende udvalg – perfekt til velkomstdrinken – 85 kr / kuvert - YDERLIGERE HAPSERE MED GRØNT, FISK, KØD ELLER SØDT
Fra 55 kr / kuvert - BØRNEVENLIG SERVERING
Frikadeller, gnavegrønt og -frugt og pizzasnegl
155 kr / barn
Tilbydes til børn under 12 år.
Alternativt kan børnene også få samme menu som de voksne – til halv pris for halv størrelse menu.
DET MED SMÅT:
Brunchmenuen tilbydes i Spisestuen i Sløjfen i Hadsten og forudsætter en bestilling på minimum 20 personer.
Brunchmenuen tilbydes ikke ud af huset.
Menuen kan tilpasses vegansk, vegetarisk og relevante allergihensyn – både for enkelte gæster og for hele selskabet.
Prisen er inkl. moms og dækker lokale, opdækning, menu og anretning, isvand, servering, opvask og efterfølgende rengøring.
Kaffe/te samt øvrige drikkevarer og eventuelle tilvalg afregnes efter forbrug.
Maden anrettes som udgangspunkt til buffet, medmindre andet er aftalt.
Det endelige antal kuverter skal oplyses senest 10 dage før arrangementet, da råvarer herefter bestilles, og forberedelser påbegyndes.
Et oplyst cirka-antal betragtes som endeligt, medmindre vi modtager rettelser inden for denne frist.
Afbud eller aflysning senere end 10 dage før arrangementet faktureres med 50 %.
Ved afbud eller aflysning inden for 5 dage faktureres 100 %.
Faktura fremsendes efter arrangementet til betaling via bankoverførsel.
Vi modtager som udgangspunkt ikke kort eller kontanter.
Medmindre andet er aftalt, er arrangementet berammet til en varighed på maksimalt 5 timer fra gæsternes ankomst.
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer og råvarer, der ikke kan fremskaffes.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikke i Spisestuen eller øvrige lokaler i Sløjfen.
* Rabatprisen er gældende på alle hverdage, hvor selskabet er afsluttet senest kl. 16. Samme rabatsats (20%) gives også på mad-tilvalg til menuen, men ikke på drikkevarer.