Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger vi får om dig, hvad vi bruger dem til, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Skafferiet ApS · CVR 44254190
Kulturhuset Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, 8370 Hadsten
kontakt@skafferiet.dk · 86 91 07 22
Når du skriver til os
Når du bruger formularen »Bestil eller stil spørgsmål« eller skriver til os på mail eller telefon, får vi de oplysninger, du giver os: typisk navn, e-mail, telefonnummer, dato, antal personer, adresse ved levering og det, du skriver i din besked – fx ønsker om kosthensyn.
Oplysningerne fra formularen gemmes ikke på hjemmesiden. De sendes som en mail til os, og vi bruger dem kun til at besvare din henvendelse og planlægge dit arrangement.
Fortæller du os om allergier eller andre kosthensyn, bruger vi det kun til at lave maden rigtigt.
Når du bestiller
Bliver det til en aftale, bruger vi dine oplysninger til at gennemføre arrangementet og sende faktura. Fakturaer og regnskabsmateriale gemmer vi i 5 år, som bogføringsloven kræver. Øvrige henvendelser sletter vi, når de ikke længere er relevante.
Vi sælger aldrig dine oplysninger og giver dem kun videre, hvis det er nødvendigt for at gennemføre aftalen – fx til vores regnskabsprogram – eller hvis loven kræver det.
Cookies
Hjemmesiden bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring og henter ikke indhold fra andre tjenester, der sætter cookies. Derfor beder vi heller ikke om samtykke til cookies.
Dine rettigheder
Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet, medmindre loven kræver, at vi gemmer dem. Skriv til kontakt@skafferiet.dk.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.