Project Description
ØKOLOGISK FESTMENU I SLØJFEN // JULEN 2026
HOLD DIN FEST I NOVEMBER ELLER DECEMBER HOS OS I SLØJFEN OG FÅ EN LÆKKER OG VELTILBEREDT JULEMENU MED ET TWIST PÅ JULENS GODE TRADITIONER!
Skafferiets julemenu er et nyfortolket bud på gode klassiske jule-retter. Vi har lavet den med stor kærlighed til årstiden og videreudvikler traditionen med nye og spændende sammensætninger af velsmagende oplevelser – med friskt, sprødt, sødt og surt i en skøn, julet sammenhæng. Og som altid er der masser af økologi og friske, lokale råvarer.
Tilbydes til minimum 20 personer fra 16. november til 23. december 2026.
Vælg forret, hovedret og dessert, kuvertpris:
– 565 kr (weekender og aftener)
– 450 kr (i dagtimer på hverdage)*
FORRETTER
FORRET 1
Flødelegeret fiskesuppe med Ådal-ørred, æbler fra Felden Abildgaard, pastinakker og surdejscroutoner
FORRET 2
Filet af bæredygtigt fanget torsk med gul bede, ristet rugbrødscrumble, drænet yoghurt fra Naturmælk og frisk dild
FORRET 3
Hjemmelavet friskost med julesalat, stegt pære, estragon og saltbagte mandler
FORRET 4
Hø-røget bryst af Mulard-and fra Gothenborg med julesalat, klementin, saltristede valnødder og creme på æggeblommer
(tillægspris ved forret 4: 55 kr / kuvert – kan serveres som mellemret: 115 kr / kuvert)
Alle forretter serveres med:
Koldhævet og stenovnsbagt surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle
°
Mini-rugbrød med kerner, malt og chiafrø
°
Luftigt brunet smør med fermenteret citron og branket valle
HOVEDRETTER
HOVEDRET 1
Saltbagt knoldselleri i en syrlig glace
°
Skovsvampe og stegte kål med hasselnød og bergamotte
°
Luftig ægte sauce a la hollandaise og dagens kartoffel
HOVEDRET 2
Skinkesteg af gris fra Troldgården i en syrlig glace med rosa peber, serveret med saltbagt selleri og stegte kål
°
Rødkål fra Sommergrønt, deluxe-syltet med bl.a. tørrede figner og portvin
°
Lys sauce på en god fond med æblemost og syltede sennepskorn
°
Dagens kartoffel
HOVEDRET 3
Grillet dansk okse i en marinade af confiteret hvidløg og rosmarin
°
Hokkaido-græskar med sumak, varme krydderier og honningbagte græskarkerner
°
Rødvins-skysauce med friskhakkede skalotteløg og urter
°
Dagens kartoffel
HOVEDRET 4
Vildskudt krondyr fra Klosterheden med stegte flowersprouts og skovsvampe
°
Hokkaido-græskar med sumak, varme krydderier og honningbagte græskarkerner
°
Vildtsauce med hårdtstegt krondyrhjerte, tyttebær og finthakkede skalotteløg
°
Dagens kartoffel
(tillægspris ved hovedret 4: 115 kr / kuvert)
DESSERTER
DESSERT 1
Mille crêpe-kage med hasselnødde-ganache, marengs og tørret frugt udblødt i en sirup af citrussaft og sød vin
DESSERT 2
Skafferiets jule-klassiker: Perlerug-alamande med sensommerens henkogte blommer og knas af tørret kage, saltristede mandler og karamelliseret hvid chokolade
TILVALG
DE ENKLE SNACKS
Krydderristede nødder med ‘ras el hanout’ – 20 kr / kuvert
°
Puffet flæskesvær af Troldgaarden-gris med hindbærstøv og piment d’espelette – 25 kr / kuvert
Vælg begge de enkle snacks: 40 kr / kuvert
DE OVERDÅDIGE SNACKS
Husets 3 overdådige snacks; dagens spændende udvalg – perfekt til velkomstdrinken
85 kr / kuvert
BØRNEVENLIG SERVERING
Frikadeller, gnavegrønt og -frugt og pizzasnegl
155 kr / barn
Som børnemenu inkl. en børnevenlig dessert
195 kr / barn
Tilbydes til børn under 12 år.
Alternativt kan børn få samme menu som de voksne – til halv pris for halv størrelse menu (med dessert i fuld størrelse).
SALAT
Vintersalater og frisk bladkål med ingrid-ærter, appelsin, regnbuegulerødder, granatæble, saltristede solsikkekerner og cremet dressing
35 kr / kuvert
OST
Ostebræt med 2 gode oste, lækkert hjemmesylt og knækbrød
75 kr / kuvert
NATMAD 1
Dagens gryderet med eller uden kød. Dertil mættende garniture, salat, brød og dip.
Pris: 125 kr / kuvert
NATMAD 2
Gourmet-hotdog med Slagtergaardens pølse og masser af hjemmelavet tilbehør
145 kr / kuvert
NATMAD 3
Overdådigt udvalg af danske øko-oste og charcuteri fra Troldgården med surdejsbrød, hjemmesylt og safran-aioli
165 kr / kuvert
DET MED SMÅT:
Festmenuen tilbydes i Sløjfen i Hadsten og forudsætter en bestilling på minimum 20 personer i perioden 16. november – 23. december 2026.
Menuen kan tilpasses vegansk, vegetarisk og relevante allergihensyn – både for enkelte gæster og for hele selskabet.
Prisen er inkl. moms og dækker lokale, opdækning, menu og anretning, isvand, servering, opvask og efterfølgende rengøring.
Kaffe/te samt øvrige drikkevarer og eventuelle tilvalg afregnes efter forbrug.
Menuen er baseret på sæsonens råvarer, som så vidt muligt er lokale, danske og økologiske. Mindre justeringer kan forekomme, hvis enkelte råvarer ikke kan skaffes i tilfredsstillende kvalitet. Eventuelle væsentlige ændringer aftales forud for arrangementet.
Maden kan serveres tallerkenanrettet eller som delemad til bordene eller buffet.
Det endelige antal kuverter skal oplyses senest 10 dage før arrangementet, da råvarer herefter bestilles, og forberedelser påbegyndes.
Et oplyst cirka-antal betragtes som endeligt, medmindre vi modtager rettelser inden for denne frist.
Ligeledes lægges det højeste antal i et oplyst interval (fx 10–20 personer) til grund for indkøb, forberedelse og fakturering, såfremt vi ikke modtager et endeligt antal inden fristen.
Afbud eller aflysning senere end 10 dage før arrangementet faktureres med 50 %.
Ved afbud eller aflysning inden for 5 dage faktureres 100 %.
Faktura fremsendes efter arrangementet til betaling via bankoverførsel.
Vi modtager som udgangspunkt ikke kort eller kontanter.
Medmindre andet er aftalt, er arrangementet berammet til en varighed på maksimalt 7 timer fra gæsternes ankomst.
Drikkevarer kan ses her:
Vinkort — Drikkevarekort
Der tages forbehold for trykfejl, mindre ændringer samt råvarer, der ikke kan fremskaffes.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikke i Spisestuen eller øvrige lokaler i Sløjfen.
* Rabatprisen er gældende til frokost på alle hverdage og indtil senest kl. 16. Samme rabatsats (20%) gives på de andre priser på tilvalg og opgraderinger i menuen her, dog ikke på drikkevarer.