HAPSERIET TIL FEST UD AF HUSET
– DEN OVERDÅDIGE MENU –
HAPSERIET ER SMUK OG VELSMAGENDE MAD, DER DANNER RAMMEN
OM ET HYGGELIGT, FESTLIGT OG VELLYKKET ARRANGEMENT
Ønsker du at forkæle dine gæster med en ekstraordinær madoplevelse, der indbyder til samtale og samvær omkring bordet, laver vi gerne festmad med Hapseriet til jer.
Menuen består af 15 forskellige hapsere, som serveres løbende og på forskellig vis: nogle kan spises direkte fra fadet, andre serveres portionsanrettet i små skåle, mens andre igen tages fra fadet over på tallerkenen.
Maden kommer på bordet i en naturlig strøm af smagsoplevelser og er ikke opdelt i forret, hovedret og dessert. Den Overdådige Menu er mættende og kan fungere som et fuldt måltid.
Menuen har fokus på det grønne, men indeholder også både fisk og kød. Menuen kan desuden tilpasses vegetarisk samt relevante allergihensyn efter aftale.
Den Overdådige Menu serveres som “surprise-menu”, hvor køkkenet sammensætter de 15 hapsere på dagen inden for denne menus rammer.
- 2 snacks
- 1 fisk/ skaldyr
- 1 fisk
- 1 charcuteri
- 1 kød
- 4 grønt
- Koldhævet og stenovnsbagt hvede-surdejsbrød
- Minirugbrød med malt og chia-frø
- 2 dips
- 1 dessert
– i alt 15 hapsere
Pris pr. kuvert: 465 kr. ved minimum 15 kuverter
Ekstra hapsere som f.eks. ost m.v. kan tilkøbes.
- Krydderristede nødder i ras el’hanout
- Oste-profiteroles med Ravost
- Stegt kammusling i et hjertesalatblad med æble og saltbagt mandel
- Terrine af kuller med agurk, løvstikke og peberrodscreme
- Charcuteri fra Troldgaarden med løg og puffet perlebyg
- Gravad krondyr fra Klosterheden med vindrue, blegselleri, bagte valnødder og en sødlig creme
- Grillede forårsløg fra Sommergrønt med bagt raps og timian
- Stegte hvide asparges med confiteret æggeblomme og hasselnød
- Bagt jordskok med fermenteret bergamotte og sprøde chips af jordskok
- Grillet spidskål med græske Mani-kapers, revet citronskal og saltristede kerner
- Koldhævet og stenovnsbagt hvede-surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle
- Minirugbrød med malt og chia-frø
- Safran-aioli
- Dip af tomatpesto og creme fraiche
- Hvid chokolade-panna cotta med råsyltet rabarber og knas af marengs og tørret kage
Pris pr. kuvert: 465 kr. for 15 hapsere ved bestilling af minimum 15 kuverter.
Menuen er vejledende, da alle vores hapsemenuer laves som “surprise”-menu efter årstid og udbuddet af de bedste råvarer. Vi tager naturligvis hensyn til allergier og særlige ønsker.
EKSEMPEL PÅ HVORDAN EN OVERDÅDIG HAPSERI-MENU KAN SE UDDET MED SMÅT:
Alle hapse-menuer serveres som “surprise-menu”, hvor køkkenet sammensætter udvalget på dagen inden for den valgte menus rammer.
Alle priser er pr. kuvert, inkl. moms, og forudsætter en bestilling på minimum 15 kuverter med samme hapse-menu til hele selskabet.
Vi tilbyder desuden børnevenlig servering bestående af frikadeller, gnavegrønt og -frugt samt pizzasnegl til 155 kr. pr. barn.
Tilbuddet gælder for børn under 12 år. Alternativt kan børn få samme menu som de voksne – til halv pris for halv portionsstørrelse.
Vi kan desuden hjælpe med anbefaling af vin samt formidling af musik, servering, blomsterdekoration og leje af service, telte m.m.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.
Vi kan efter aftale sende én eller flere kokke med til færdiggørelse og anretning af maden.
Pris: 695 kr. pr. time pr. kok, beregnet fra afgang fra Skafferiet og til retur.
Maden afhentes som udgangspunkt hos os i Skafferiet.
Ønskes levering, faktureres 100 kr. i startgebyr samt 6 kr. pr. kørt kilometer.
Maden anrettes på pænt service.
Rengjort service afleveres hos os senest i ugen efter arrangementet.
Alternativt kan afhentning aftales på samme vilkår som levering.
Afleveres servicen ikke rengjort, faktureres pr. påbegyndt opvaskertime à 395 kr.
Det endelige antal kuverter skal oplyses senest 10 dage før arrangementet, da råvarer herefter bestilles, og forberedelser påbegyndes.
Et oplyst cirka-antal betragtes som endeligt, medmindre vi modtager rettelser inden for denne frist.
Afbud eller aflysning senere end 10 dage før arrangementet faktureres med 50 %.
Ved afbud eller aflysning inden for 5 dage faktureres 100 %.
Faktura fremsendes efter arrangementet til betaling via bankoverførsel.
Vi modtager som udgangspunkt ikke kort eller kontanter.
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.