Hjemme hos dig
Vintermenu
Vintermenuen er under udarbejdelse - kommer snart...
- 4. januar – 11. april 2027
- Fra 6 personer
- Tre retter – forret, hovedret og dessert 395 kr. pr. kuvert
- To retter – forret og hovedret eller hovedret og dessert 345 kr. pr. kuvert
Menuen serveres i to eller tre serveringer, hvor I vælger blandt forretter, hovedretter og desserter. Hele selskabet får de samme retter, og menuen kan tilpasses kosthensyn og allergier efter aftale. Retterne følger sæsonen med råvarer, der så vidt muligt er lokale, danske og økologiske. Ønsker I en mere uformel fest med mange små retter, der serveres løbende, så se vores menuer fra Hapseriet.
Praktisk og betingelser
Alle priser er pr. kuvert og inkl. moms. Hele selskabet får de samme retter. Minimumsantal og periode står ved den enkelte menu.
Menuen kan tilpasses vegansk, vegetarisk og relevante allergihensyn – både for enkelte gæster og for hele selskabet.
Menuen følger sæsonens råvarer, som så vidt muligt er lokale, danske og økologiske. Mindre justeringer kan forekomme, hvis enkelte råvarer ikke kan skaffes i tilfredsstillende kvalitet. Ved væsentlige ændringer aftales dette forud.
Maden anrettes på pænt service som delemad til bordene eller buffet; desserten er dog som regel portionsanrettet. Hele menuen kan også portionsanrettes. Dette forudsætter, at én eller flere kokke følger med, afhængigt af menu og antal gæster.
Vi kan efter aftale sende én eller flere kokke med til opvarmning og anretning. Pris: 695 kr. pr. time pr. kok, beregnet fra afgang fra Skafferiet og til retur.
Af hensyn til friskhed anbefaler vi, at hovedretten varmes af jer, hvis der ikke medfølger kok. Ønskes opvarmning hos os, kan dette ske inden afhentning eller levering mod en engangspris på 150 kr.
Maden afhentes som udgangspunkt hos os i Skafferiet, medmindre der medfølger kok. Ønskes levering, faktureres 100 kr. i startgebyr samt 6 kr. pr. kørt kilometer.
Rengjort service afleveres hos os senest i ugen efter arrangementet. Alternativt kan afhentning aftales på samme vilkår som levering. Afleveres servicen ikke rengjort, faktureres pr. påbegyndt opvaskertime à 395 kr.
Det endelige antal kuverter skal oplyses senest 10 dage før arrangementet, da råvarer herefter bestilles, og forberedelser påbegyndes. Et oplyst cirka-antal betragtes som endeligt, medmindre vi modtager rettelser inden for denne frist. Ligeledes lægges det højeste antal i et oplyst interval (fx 10–20 personer) til grund for indkøb, forberedelse og fakturering, såfremt vi ikke modtager et endeligt antal inden fristen.
Afbud senere end 10 dage før arrangementet faktureres med 50 %. Ved afbud eller aflysning inden for 5 dage faktureres 100 %.
Faktura fremsendes efter arrangementet til betaling via bankoverførsel. Vi modtager som udgangspunkt ikke kort eller kontanter.
Der tages forbehold for trykfejl, mindre ændringer samt råvarer, der ikke kan fremskaffes.




